Nu har jeg efterhånden haft min iPhone i 14 dage, og jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke blev gladere og gladere for den for hver dag, der går. Det er ganske enkelt et lækkert stykke elektronik. Det er dog ikke det samme som, at træerne vokser ind i himlen, og min private liste over ting, som jeg kunne tænke mig bliver længere og længere. På listen er bla.:
- Mulighed for filoverførsel via Bluetooth
- Mulighed for at bruge den som 3G-modem via Bluetooth
- Mulighed for modtagelse af MMS-filer
- Mulighed for at gemme filer på den
- Mulighed for at gemme Google Maps "pins" på "mine kort" ved Google Maps
Én af de ting jeg skal vænne mig til er, at den på en eller anden måde virker lidt skrøbelig. Det er den sikkert ikke, men pga det lækre design og de mange muligheder i den, så har jeg en eller anden fornemmelse af, at den nok er lidt skrøbelig. Måske er det noget, som jeg selv skal hitte ud af at sætte mig ud over. I hvert fald har jeg allerede tabt den på asfalten én gang - 12 timer efter jeg havde pakket den ud.
Well, you only live twice ...
Og så har jeg haft fornøjelsen af at skulle reinstallere skidtet allerede. Jeg var i London i starten af ugen, og på et eller andet tidspunkt imellem Paddington St (Heathrow Expres) og SAS-flyet i Heathrow holdt den op med at virke. Man kan sige, at telefonen tog til London som en iPhone og kom tilbage som en iBrick. Jeg lover jer, at det var nogle lange timer i flyet til jeg kunne komme hjem og putte babyen i strømstikket. Det hjalp dog ikke umiddelbart, så jeg reinstallerede skidtet.
Behaviour by design?
