I de sidste uger har jeg været så heldig at få noget rigtig god mad på forskellige restauranter i København. I sidste uge - var det lørdag? - fik vi en bid mad på Sporvejen på Gråbrødre Torv i København. Sporvejen er en lille, smal restaurant, hvor man "sidder inde i en gammel sporvogn" i noget, der ligner de originale sæder og inventar. Jeg fik en cheeseburger med råstegte kartofler og den var rigtigt god. Den var lige præcist som jeg kan lide en burger - nemlig uprætentiøs og den forsøgte ikke at være noget, som den ikke var ... der var fx ingen bønnespirer i eller andet posh gejl. Dertil smagte den super godt og havde det, der skulle til - hverken mere eller mindre. Sporvejen kan jeg klart anbefale - selvom vi stod i kø for at komme derind. Sporvejen er heller ikke et sted, hvor man tager hen med for mange poser eller store frakker - det er der simpelthen ikke plads til.

I går var jeg med Simon og Jakob ude for at få en hurtig bid mad inden en tur i biografen. Vi ville egentlig have gået på Halifax i Frederiksborggade, men der var for mange mennesker og mindst en halv times ventetid på at få et bord. Det var tiden ikke til, så vi må have vores Halifax-debut en anden gang. Vi gik i stedet lidt længere ned imod Nørreport og gik ind på Café Caribian. Caribian er jo en drinksbar og jeg har været der et par gange før. Første gang måtte vi dog gå igen efter ganske kort tid, da der simpelthen var for tilrøget. Jeg er normalt ikke sart med røg på barer - men den aften var det helt grotesk. Så meget desto større var min glæde over, at der nu var lavet et rygerum for de rygetrængende. Nå - men vi bestilte vores mad, der var en ret stor forret bestående af stegte chickenwings med en masse salat og en tilhørende dip bestående af vist nok kokosmælk og jordnøddesmør ... og naturligvis strimler af kokosnøddekød. Det var faktisk en ganske stor mundfuld. Vores hovedret (Bahama Burger) kom inden vi var helt færdige med vores vinger - men det gør nu ikke så meget. Men hvor burgeren på Sporvejen exellerer i kraft af sin enkelthed, er det et noget andet billede på Caribian. Lad mig understrege - den smager glimrende - men sammensætningen af retten synes at være bestemt af devisen "Hvor meget Caribiske øhav kan vi få ned i en ret på én gang?". Smagsmæssigt var det lidt en rodebutik, men var dog konsistent i forhold til vingerne, da burgeren også var akkompagneret af kokosnøddeskiver.

McDonald's skal også lige have en kommentar med. For nogle uger siden spiste vi på McDonald's i Valby (Folehaven) da primært jeg ville smage deres nye sandwich - en eller anden ned bluecheese, løg, ementhalerost og ciabatta-bolle. Men jeg blev så skuffet som jeg sjældent er blevet det på McDonald's. Det var sådan set ikke så meget fordi den smagte dårligt ... det var fordi den ikke smagte "af McDonald's". McDonald's mad har nemlig en "sound" som den konkrete sandwich ikke overholdt. Det er lidt svært at forklare, men forstil dig, at du har købt det sidste nye album med Bruce Springsteen ... og så lyder det som boyzone? Musikken kan være god nok og af fin nok "kvalitet" ... men du bliver alligevel skuffet, da det ikke var, hvad du forventede. Sådan havde jeg det den dag på McDonald's. Jeg spurgte noget familie - der på det tidspunkt arbejdede på McDonald's - om deres oplevelse, og de var fuldstændigt enige. Den smagte ganske enkelt "forkert". Men i går på vej til Café Caribian fra biografen smuttede jeg forbi McDonald's på Falkoner Allé på Frederiksberg og jeg købte en "Quarter Texas BBQ" - og lige så skuffet jeg blev over ciabatta-fejlen blev jeg begejstret for den jeg fik i går - ja det var nærmest så englene sang. Den smagte forbandet godt og den var lige i skabet med smagsnuancerne, dvs den overholdt forventningerne og bidrog samtidig en smule med BBQ-saucen. Den smagte ganske enkelte pisse hamrende godt!