I dag har ganske enkelt været en fantastisk dag. Jeg er jo i Kyoto for at deltage som Danmarks "Head of Delegation" (ikke fordi jeg er den dygtigste, men fordi jeg er den eneste) til ISO JTC1/SC34-mødet i morgen lørdag. I dag var vi indbudt til at deltage som observatører i ECMAs TC45-møde. Alle nationer deltagende i SC34-arbejdet kunne deltage, og når man tænker på den enorme interesse, der har været for arbejdet i ECMA TC45, ville jeg tro, at fremmødet havde været massivt. Det viste sig dog, at det bestemt ikke var tilfældet. De lande, der havde delegationer med var kun Danmark, Norge, Sverige, Japan og Tyskland. Den nordiske "mafia" var med andre ord ret godt repræsenteret.

Til gengæld var det spændende at høre, hvad de går og laver, og det var tydeligt, at de var interesserede i at høre, hvilke ting vi havde på hjerte. Det var også tydeligt, at de selv var meget dedikerede i deres arbejde, og jeg må sige, at jeg var imponeret over detaljerigdommen og det tekniske niveau i arbejdet de lagde for dagen.

Sådan et møde er jo godt for mange ting. Én ting er naturligvis at få indblik i arbejdet de laver - men noget lige så vigtigt i forhold til mit arbejde er jo at få et "personligt" forhold til dem. Jeg skal jo sammen med en masse andre mødes med dem igen i Geneve, hvor vi reelt skal forhandle, og her er det super vigtigt, at vi har et godt forhold til hinanden og kan være ærlige. Det er naturligvis ikke det samme som, at vi ikke kunne få det i Geneve uden at tage til Kyoto - men det er nu engang nemmere at forhandle med hinanden, når man kan starte med at sige: "Tak for sidst - du var godt nok stiv på karaoke-baren i Kyoto, er din hovedpine gået væk?". Det er også rart at have fået sat ansigt på mange af de mennesker, som jeg "debatterer" med til dagligt på diverse blogs. Ofte kan man komme til at glemme, at de enkelte kampe ikke foregår imellem store amerikanske virksomheder, men at der også er personer bagved dem. Det er godt at huske på.

Om ikke så længe skal jeg mødes med svenskeren, nordmanden og tyskeren i baren her på hotellet, og vi skal ud og have noget at spise og så på karaokebar. Det er tilsyneladende det helt store herovre. En anden dansker (dog fra den norske delegation) fortalte, at han i aftes var på en karaokebar for at spise og kunne fortælle, at man kunne få en "privat bås", hvis man ville. Jeg er nu meeeget spændt på at se, om det rent faktisk var en karaokebar han var på ... eller en helt anden slags bar. Som det kan ses på billedet, så kunne det også være, at det blev bowling. "Hot communication"? ... jeg tror lige, at det er noget for svenskeren.