16-11-2007 20:25:50 #

Jeg vil liiiige indskyde, at jeg røg ud af en tangent med efterfølgende og sikkert har været meget liberal omkring min omgang med emnet. jeg kan jo undskylde det med valgfrihed, men ... I got carried away Nå ... men!

Da jeg var lille var man heldig, hvis man vågnede op om morgenen med jern på, ellers havde man intet at lege med hele dagen!

Men givet er det, for undertegnede ihvertfald, at det er for letkøbt blot at forsage eller fortrænge det lyserøde tyl over fortidens levn, og katalogisere udtalelserne ud fra en på forhånd fastsat hypotese, uanset om konklusionen på denne må have tilknytning til DF's vælgerskare eller ej

Nu er jeg jo efterhånden en gammel herre og har også haft min portion af oplevelser omkring udsagn om fortiden set i forhold til vore dage og jeg skal ikke være for fin til at indrømme, at der også er tilfælde, hvor jeg må gå i vidneskranken og foretrække de gamle dage fremfor de nye.

Evolution er en tom skal for mig. Givet er det, at vore teknologiske evner konstant udvikles og at vores menneskelige skal og indhold sikkert opdateres med en .1 version for hver generation der går. Men derudover er der ingen garanti for, at hver generation er klogere eller opfører sig sådan, end de forrige. Teknologien og bedre levevilkår, gør uden tvivl vor dagligdag lettere, mere komfortabel og ergonomisk, men spørgsmålet er om dette er ensbetydende med, at vi har det bedre eller vi blot oplever det som om. Det er vel dette som i bund og grund er nødvendigt, for at fortidens minder, skal fremstå med mildere øjne end her og nu. Er det en naturlov, at et barn på 10 i 2007 vil tænke tilbage på tiden med World of Warcraft på computeren med længsel, fremfor en 80 årig, som kan huske tilbage til 1937, hvor familien på 8 var samlet om kaminen, hvor man forlystede sig med dam og mølle på en hjemmelavet spilleplade? At den slags minder huskes med glæde, har noget med fællesskabet og stemningen, hvori oplevelsen har fundet sted, ikke komfortabiliteten og de intellektuelle udfordringer fra vore teknologiske landvindinger.

Jeg vil slet ikke gå i rette med, at det på noget tidspunkt i historien har været bedre at være dansker, end lige her og nu. Aldrig har vi haft så meget velstand, så mange haft så meget og så få haft så lidt. Men det er og bliver rammer for vore liv. Indholdet skaber vi selv og det mener jeg ikke nutidens generation gør bedre eller har mere af end de tidligere. Jo vi er blevet gode til at fylde vore kalendere ud med aftaler, fitness, caféture, selskaber etc, men om det er progressivt og fremskridt, det har jeg mine tvivl om.

For 200 år siden havde vi oplysningstiden, en tid med fantastiske tænkere, som dannede grundlaget for de vestlige samfund med de friheder vi nyder godt af idag. Siden er det gået støt ned af bakke, kulminerende med vor politiske virkelighed idag. I dag har vi politikere, som ikke kender til fundamentet for demokratiet, men som blot nyder, hvad andre har skabt. Denne fremmedgjorthed giver sig udslag i naivitet. En naivitet som igen giver sig udslag i en befolkning, som befinder sig i den tilstand, man kan kalde "tage for givet" tilstanden. Vi tager for givet, at vi blot "har", ikke hvorfor vi har og hvad der er gået forud. Vi er selvtilfredse og agerer derefter.

Demokrati er fantastisk herligt. Det skaber generel velfærd, men også middelmådighed. Historien viser, at det er i dårlige tider med trange kår, at der tages samfundsmæssige syvmile skridt, hvor der sker menneskelig og kulturel innovation, som ikke må sammenlignes med den teknologiske. Se tilbage på oplysningstiden, renæssancen. Har verden fostret en Da Vinci, Michelangelo, Rafael, Mozart, Voltaire siden? Nej for nutidens Da Vinci, Michelangelo, Rafael, Mozart og Voltaire bruger deres tid på War of Worldcraft, læser overskrifter i gratisaviser, går til fitness 3-4 gange om ugen, har en 37.5 time arbejdsuge, får folkeuddannelse med tusinder af andre som inspirerer i meget få retninger, de retninger, som samfundet nu engang har behov for arbejdskraft.

Velfærd giver tilfredshed, sikkerhed, tryghed, velstand og teknologiske muligheder. Det bør vi være glade for og vi bør i dette lys hylde middelmådigheden. Men om 10-20 generationer, vil det stadig være perioder som renæssancen og oplysningstiden og personerne deri, som vil have sat niveauet, de kommende generationer STADIG vil se op til.

Så er jeg kommet til slutningen og nu er spørgsmålet, om jeg kan få listet mig tilbage til Jespers udgangspunkt jeg mener basalt set ikke, at de omstændigheder, som letter vores hverdag i en eller anden form, på nogen måde forbedrer kvaliteten af et givent minde.

Og så skal jeg nok holde min kæft

Flemming Joyce