I går så jeg Helle Thorning-Schmidt i en duel med Bent Bendtsen på TV2 i de sene nyheder. Jeg kom da til at tænke på, at jeg tidligere har hørt kommentatorer (bloggere?) udtale, at det kunne blive et problem for Socialdemokraterne, hvis Helle er den eneste man ser ... og er det ikke ved at ske nu? Jeg mindes ikke, at jeg har set mange andre socialdemokrater udtale sig i valgkampen, endsige deltage i debatter, og her må man sige, at her er regeringen bedre stillet. Den har jo en bred vifte af personer at sende ud til debatterne ... og desværre ser det ud til, at Helle skal klare det hele selv.
Men hvorfor er det sådan? Hvorfor ser vi ikke de andre kompetence socialdemokrater i de store debatter? Hvorfor ser vi ikke en Mette Frederiksen eller Mette Reissmann deltage? Problemet er jo, at Helle kunne risikere at blive træt og lave nogle fodfejl til sidst i valgkampen ... og ønsker vi det?
Kære Helle, sørg nu for ikke at blive for træt. Jeg ved godt, at Dannebrog - eller en rød fane - er smukkest i modvind, men måske var det smartere at uddelegere en smule til de andre i partiet.