Nåja - det er jo omvendt-dag

by Jesper september 18, 2007 21:02

Jeg må indrømme, at jeg var ved at få kaffen galt i halsen den anden dag, da jeg i TV2-Lorry hørte, at der var nogle beboere i Grøndalsområdet i København, der gerne ville have et nyt Ungdomshus liggende. Det kunne simpelthen ikke passe, og jeg måtte stille sige til mig selv: "nåeeh ... jamen det er jo omvendt-dag i dag". Det passede meget godt med de andre nyheder om vold, krig og tænders gnidsel, så hvis det var omvendt-dag, så ville disse nyheder jo også være omvendte - og dermed en god dag trods alt.

Men på Ekstra Bladets hjemmeside kan jeg i dag læse en artikel, der løfter lidt af sløret for årsagen til indslaget på TV2-Lorry. Det viser sig nemlig, at de personer - naboer, der ønskede et Ungdomshus i Nordvest, slet ikke bor i Nordvest men andre steder. Så meget desto lettere er det jo at ønske huset placeret lige netop dér ... eller henne hvor peberet gror.

I artiklen står følgende afsnit i øvrigt:

- Men på jeres hjemmeside udtaler du om de unges planer om at besætte Grøndalsvænge Allé 13, at 'vi vil gerne have dem i vores kvarter'. I samme tekst siger Thomas Riemenschneider, at han 'glæder sig til at kvarteret bliver beriget med et tilbud...' Vil det sige, at du og Thomas bor i kvarteret?

- Nej, det kan jeg selvfølgelig ikke sige. Vi bor i Nordvest og Vanløse og betragter Grøndalsområdet som en del af kvarteret. Beboergruppen dækker Nordvest og den del af Vanløse, som grænser op til Nordvest. Vi er åbne overfor et Ungdomshus i området og er ikke så interesserede i hvem der bor på den ene eller den anden side af vejen, siger Helene Hansen.

Må man tage sig til maven og fnise lidt?

Smile

 

Tags:

Kommentarerne er lukkede

Powered by BlogEngine.NET 1.5.0.7
Theme by Mads Kristensen | Modified by Mooglegiant