Det klæder dig, at du har fået lidt mave

by Jesper september 10, 2007 22:09

En tidligere kæreste skrev engang i et kort til mig - da jeg blev 30, så vidt jeg husker - at det klædte mig, at jeg havde fået lidt mave. Det er jo en lidt slem én at sluge, men jeg valgte dengang at se positivt på det ... eller noget ...

I dag flyder hjemmesiderne for de mere kulørte aviser over med rapporter om, at Britney Spears har været på scenen til MTV Music Awards etellerandetsted og at hun ikke var i form og ikke kunne mime. Nu kan vi ikke se MTV derhjemme, så jeg kan ikke afgøre, om mime-kritikken er berettiget, men jeg er lodret uenig i det andet. Det er tydeligt, at Britney-pigen har taget nogle kilo på, men jeg synes  derimod, at det gør hende kønnere. Det er mange år siden, at vi har set Britney Spears se så "sund og struttende ud".

Så Britney - lad være med at tabe alle disse kilo igen. Vel ligner du ikke længere en anorexi-lidende 15-årig teen-starlet, men med to børn og lige så mange ægteskaber, gør det vel heller ikke noget.

... og til de af jer, der mener at kunne huske noget om en Britney-fetish ... SÅ ER DET LØGN! Smile

Tags: ,

Kommentarerne er lukkede

Powered by BlogEngine.NET 1.5.0.7
Theme by Mads Kristensen | Modified by Mooglegiant