Det virker som om, at møgungerne ungerne fra det autonome miljø er begyndt at røre på sig igen. De har åbenbart været på ferie med deres forældre, men er nu kommet hjem igen efter nogle gode dage på Mallorca eller Calella. I hvert fald sker der ting og sager på Nørrebro og rundt omkring i byen.

I søndags læste jeg en artikel i Berlingske Tidende, hvor man havde interviewet en mor, hvis børn deltog i kampen om et nyt ungdomshus. Moderen, Tina Mikkelsen, udtaler bla. 

Jeg har flyttet mig en del i mine grænse, og jeg har gennem det sidste halve år arbejdet for at komme til at forstå mine børns kamp. Men i dag støtter jeg dem, også selvom jeg ved, at det i værste fald kan betyde, at de begår lovovertrædelser.

I artiklen tager hun på intet tidspunkt afstand fra vold, hærværk og fx at angribe politifolk med brosten.

Senere samme aften - eller var det om mandagen? - så jeg et indslag om nogle nørrebro-folk, der var i gang med at slukke brande i biler og udbedre hærværk efter urolighederne. En person blev interviewet i "flammehavet" og man kunne se, at vreden og desperationen lyste ud af hans øjne. Han sagde vist også noget om, at de ville smide de autonome ud, hvis de igen forsøgte at ødelægge deres bydel.

Se, personligt og følelsesmæssigt kan jeg godt forstå manden og hans indædte ønske om, fysisk, at slå noget fornuft ind i hovedet på de små banditter. Rationelt og "voksent" er det jo dog ikke en god idé. Vold er uacceptabelt - uanset om det er fra de små banditter eller fra købmanden, der har fået smadret sin forretning.

Men det jeg tænkte på, da jeg faldt i søvn var: Når nu Tina Mikkelsens unger igen er med i en demonstration, hvor der bliver kastet med sten og flasker, hvor det bliver sat biler i brand og butiksruder bliver smadret ... og hvor de bliver fanget af nogle vrede nørrebro-borgere - og tæsket sønder og sammen ... mon hun - efter at have hentet dem først i detentionen og derefter på skadestuen - så igen vil træde frem i Berlingske Tidende og sige

Jeg har flyttet mig en del i mine grænse, og jeg har gennem det sidste halve år arbejdet for at komme til at forstå nørrebro-borgernes kamp. Men i dag støtter jeg dem, også selvom jeg ved, at det i værste fald kan betyde, at de begår lovovertrædelser.

Jeg må indrømme, at jeg tvivler. Jeg tror nemlig, at hendes store hjerte og rummelighed kun gælder hendes børn.