Jeg kan godt lide at være med til at prøve at ændre noget, og derfor bruger jeg relativt meget tid på at debattere på primært Ingeniørens IT-site version2.dk . Emnerne skifter over tid, men den seneste tid har jeg primært deltaget i debatten om valg af ODF eller OOXML som anbefalet dokumentformat i den offentlige sektor i Danmark. Faktisk vil jeg mene, at jeg er suverænt den mest aktive blogger i Danmark, der anbefaler valg af både ODF og OOXML ... ja selv mere aktiv end René Løhde :o)
Det jeg er mest fascineret af er når det engang imellem sker, at man føler, at man har påvirket nogen til at ændre holdning. Det var også en ret grænseoverskridende oplevelse at skrive en email til alle Folketingets IT-ordførere. Så føler man virkeligt, at man kommer i kontakt med de, der bestemmer. Jeg er også blevet bedt om at formulere svaret tilhøringen ved Dansk Standard på vegne af min arbejdsgive, hvilket jeg også glæder mig til at kigge nærmere på.
... at jeg så kun fik svar tilbage fra én ordfører er så en anden sag ...
Det har været rigtigt interessant at være den del af debatten om ODF/OOXML - og specielt har det været interessant at følge udviklingen i mine egne holdninger. Jeg startede faktisk med at være for valget af ODF som eneste anbefalede format. Det var ud fra nogle betragtninger om at tvinge Microsoft fra deres stilling som de-facto monopolist i forhold til anvendelse af kontorpakker i den offentlige sektor og derudover var der nogle ting i måden ODF er struktureret på, der tiltalte mig. Men til min skræk så jeg mig ret hurtigt i selskab med "Tordenskjolds Tux-f*ckere" (ingen nævnt ingen glemt), der havde en mere, skal vi sige, religiøs indgangsvinkel til debatten og var ikke så meget for ODF som de var imod OOXML.
Sådan noget kan jeg simpelthen ikke ha'!
Så jeg begyndte at være en slags djævlens advokat og udfordre de religiøse OOXML-bash'ere på deres holdninger. Nogle vil kalde sådan en som mig som en "troll", men jeg syntes bare ikke, at deres holdninger skulle stå uimodsagte hen. Men der skete noget pudsigt. For i takt med at jeg undersøgte både ODF og OOXML, blev jeg mere og mere opmærksom på de tekniske mangler ved ODF og fra at være relativt afklaret ODF-only fortaler blev jeg nu den pragmatiske både/og fortaler. Den vinkel af debatten har jeg nu forsøgt at formidle via bla. version2.dk , og det er faktisk gået relativt godt. Der er stadig en enorm overvægt af ODF-only fortalerne i debatten, men jeg synes egentligt, at jeg og de andre få både/og-fortalere har formået at styre debatten i vores retning. For én ting er naturligvis at kunne påvirke enkeltpersoner til at ændre holdning, men endnu mere vigtigt og kraftfuldt er det jo, hvis man kan påvirke medierne til at ændre vinkel
Og nu kommer vi så til det med at påvirke samt at give sig selv en guffer:
Den anden dag begyndte medierne som fx computerworld.dk at komme med artikler , der indikerede at der efterhånden var blevet våbenhvile i kampen om ODF og OOXML og at "begge sider" havde affundet sig med, at begge formater skulle anbefales. Det er naturligvis nok en tilsnigelse at sige, at det er "min skyld", men jeg håber da, at jeg har været med til at påvirke også journalisterne på computerworld.dk .
Og: Jeg har som sagt i længere tid plæderet for, at ODF er et umodent format og at det ikke kan honorere de krav, som en ODF-only politik stiller til et format til den offentlige sektor. Der har ikke rigtigt været nogen, der har "bidt på" den og der har heller ikke rigtigt været nogen, der har været totalt afvisende overfor det. Men i går skete det. I en diskussion på version2.dk blev der pludselig snakket om, hvorvidt det kunne være en god idé at vente til ODF er blevet modent nok, og det blev rent faktisk accepteret af flere, at ODF vitterligt er et umodent format. Jeg har sgu helt målløs! Jeg er klar over, at det er på grænsen til selv-forherligelse, men jeg vil sgu gerne klappe mig selv på skuldrene over, at det er lykkedes mig at sætte en ny dagsorden i debatten om ODF/OOXML.
... det kan åbenbart lade sig gøre :o)