Det er jo bare en reklame ..

by Jesper maj 15, 2007 01:53

Som nogle af jer måske lagde mærke til, så fik Codan fingrene i pressemaskinen den anden dag. Historien blev refereret i stort set samtlige online nyhedssites, og historien er i korte træk den, at en kunde ved Codan kørte galt i sin bil. Hun ringede derfor til Codan og udbad sig en lånebil og refererede til reklamen med Paprika Steen. I telefonen fik hun at vide, at hun ikke kunne få en lånebil med beskeden "Jamen, det er jo bare en reklame". I bladet Markedsføring tages omtales sagen fra en markedsføringsvinkel, og der er ikke overraskende hug til det image Codan får puttet på sig selv. Med store typer refereres der til en person i en fokusgruppe, der udtaler "Vi ved jo allesammen, at de ikke dækker en skid, når det går galt".

Tja ... det kunne vel ikke siges mere rammende.

 

... og så alligevel. Hugo Boss var også uheldig i denne uge. Ligeledes i bladet Markedsføring omtales en sag med en kunde, der havde købt en skjorte til kr. 900 af mærket Hugo Boss. Det var dog umuligt at stryge skjorten glat, og da han skulle bruge den i arbejdsbrug klagede han sin nød til Hugo Boss, da han ikke mente, at en skjorte i samme prisklasse som skjorter fra Eton og andre ikke kunne stryges glat. Her gik damage-control maskinen helt galt for Hugo Boss. Ikke alene sagde de først, at ingen i Hugo Boss måtte udtale sig med navn udover de fra hovedkontoret i Tyskland. Da kunden blev ved med at presse på, så kom Hugo Boss med denne uges kommentar:

"Når du køber en Hugo Boss skjorte", så køber du [ikke en kvalitetsskjorte men] et image-brand".

[... min tilføjelse er i skarpe parenteser. ]

Jeg ved ikke helt, hvordan Hugo Boss har kunnet misforstå det, men når jeg giver fx kr. 2000 for et par solbriller eller kr. 1200 for et par sko, så er selve udgangspunktet for mit køb, at jeg køber en kvalitetsvare. Jeg er 100% klar over, at jeg betaler en hel del for selve mærket, men jeg forventer dæleme, at kvaliteten af produktet er i orden - eller vil jeg ikke give så mange penge for den. Men hugo Boss skal da have tak for, at jeg nu ikke længere behøver at kigge efter Hugo Boss-tøj ... kvaliteten af deres skjorter kan nemlig ikke sammenlignes med fx en Eton-skjorte.

 

pffft ! 

Tags:

Kommentarerne er lukkede

Powered by BlogEngine.NET 1.5.0.7
Theme by Mads Kristensen | Modified by Mooglegiant