Kan du huske slut-halvfemserne og hvordan det var at være en del af i IT-branchen? Det var jo dengang, hvor selve himlen var målet og alt bare gik amok i højeste gear. Det var dengang mine medstuderende blev hevet ud af deres studier inden eksamen med løfte om kanonlønninger for at arbejde på den nyeste IT-idé en eller anden venture-kapitalist havde fået i badet om morgen. Det var også en tid, der var præget af bordfodbold , nerfguns og teambuilding på en svensk klippetop ... og arbejdstider, der i sig selv burde give to mands løn (man var der jo alligevel mere end 2x8 timer dagligt). Det var dengang arbejdet var selve målet med livet og hvor arbejde blev opfattet som "nok". Det var dengang, hvor det gav prestige at blive ringet op i tide og utide - man var jo uundværlig - og aldrig holde ferie. Det var dengang, hvor der ikke var plads til andet i livet end arbejde.

De tider er jo heldigvis forbi. Vi har - populært sagt - fået andre boller på suppen og arbejde er blevet et tilvalg til livet og ikke omvendt. Hvis du spørger mig, så er denne udvikling lige som den skal være - og jeg ønsker mig i hvert fald ikke tilbage til halvfemsern. De tider er heldigvis ovre.

... eller ... det troede jeg.

For i søndags var der i første sektion i Berlingske en tosidet annonce fra Torm , der søger nye ansatte - vist nok til sådan en mellemlederrolle eller lignende.

Teksten siger i al sin enkelthed:

"Hvis du ser denne solnedgang og stadig tænker på Sarbanes-Oxley og benchmarking, så vil vi gerne høre fra dig".

Det var ligesom at finde en flaskeposts fra fortiden eller den tidsmaskine man gravede ned i baghaven i barndommen, for inde hos Torm har de tilsyneladende ikke lært noget som helst.