Brugervenlighed min bare røv .

by Jesper april 20, 2007 21:32

I tirsdags havde jeg den udelte fornøjelse at være med til at pakke en spritny MacBook ud (desværre ikke min egen) ... og jeg må altså sige ... sådan en MacBook er et stykke afsindigt lækkert elektronik! Ja, den lugter faktisk også godt. når den lige bliver pakket ud :o)

Nå - men vi gik ufortrødent i gang med at pakke dyret ud og få sat det op. Jeg har jo i stort set hele mit voksne liv beskæftiget mig med computere, men jeg har faktisk kun et par gange arbejdet med en Mac, så det var faktisk en smule spændende.

Det gik fantastisk let med at få startet maskinen op, tilsluttet den til vores trådløse netværk og konfigureret mailprogrammet. Her kom en lille detalje, som jeg glædede mig over. Mailprogrammet skulle hente mails fra en POP3-server, og jeg ville gerne have, at den kun hentede en kopi af emails og dermed ikke slettede dem fra serveren. Men efter konfigurering begyndte den ufortrødent at hente emails - og jeg blev et øjeblik grebet af panik over at jeg ikke kunne finde ud af at stoppe den igen. Selv da jeg lukkede programmet blev den ved med at hente emails. Men til min store glæde fandt jeg senere ud af, at standard-konfigurering er således, at den først sletter emails en uge efter den har hentet dem - en feature, som jeg ikke har oplevet ved hverken Outlook , Outlook Express eller Thunderbird !

Herefter skulle Firefox installeres. Den blev hentet uden problemer via Safari og installationen gik nemt ved 2x-klik på den hentede fil. Extensions (AdBlock Plus , del.icio.us etc) blev også uden problemer installeret - go cross-platform-apps!!!).

Men ... da vi genstartede maskinen var Firefox væk. Hmm - den blev hentet igen og installeret igen og maskinen blev genstartet. Samme problem. På det tidspunkt var aftenen ved at blive til sengetid, så det blev skrevet på "soon-to-fix listen".

Jeg spurgte dagen efter min nabo, der er erfaren Mac-bruger, og hans svar til mig var

Du skal bare trække filen ind i 'Programmer' 

???

Det viste sig, at den dialogboks jeg ikke  kunne gennemskue var denne:

Firefox installationsdialog på Mac OS X

Nu har jeg vendt denne dialogboks med flere af mine kolleger - og der var ingen, der kunne komme med en korrekte forklaring på, hvad den betød. Det understreger blot for mig, at "brugervenlig" ikke nødvendigvis er det samme som "intuitiv".

Men ... udover dette var det en fornøjelse at sidde og arbejde med maskinen og hele Apple-oplevelsen var uovertruffen - selv små detaljer som at strømstikket sidder fast med en magnet og dermed blot falder ud, hvis man har glemt, at der sad en ledning i maskinen. Det sidste der mangler er sådan cirka at få lært genvejstasterne fra Windows og hvad deres Apple-ækvivalenter er.

Tags: ,

Kommentarer

27-04-2007 11:00:00 #

Morten

Heh, det problem havde jeg også:
www.wasab.dk/.../

Morten

Kommentarerne er lukkede

Powered by BlogEngine.NET 1.5.0.7
Theme by Mads Kristensen | Modified by Mooglegiant