De skrevne mediers gratisaviser

by Jesper februar 19, 2007 11:00
Fredag inden vinterferien startede sad vi i kantinen og var lidt feriekåde. Vi kom til at snakke om blogging og jokede lidt om, at det er et utroligt taknemmeligt job at være blogger. Man er nemlig i samme situation som politiske kommentatorer, hvor man ikke behøver at have egne, selvstændige holdninger og meninger. Man skal blot tage et eksisterende emne op og så ekstrapolere ud fra det.

Det er jo en lidt sjov tanke - men på samme måde også lidt trist - for er det virkeligt sådan? Naturligvis er der eksempler, hvor en blogger har taget et emne op og som derefter har spredt sig, men er de fleste af os blot virtuelle medløbere? Er vi blot at regne for møbel- og tøjbranchens piratkopister, der ikke selv bringer noget nyt og selvstændigt til torvs men blot kopierer andres arbejde? Er vi blot at regne for de skrevne mediers gratisaviser, der dog udfylder et tomrum men som ikke medbringer meget af væsentlig værdi?

Tags:

Kommentarerne er lukkede

Powered by BlogEngine.NET 1.5.0.7
Theme by Mads Kristensen | Modified by Mooglegiant