I lørdags spiste vi frokost på en klassisk frokostrestaurant i København og på deres menukort faldt jeg over følgende:

"Please ask you waitor for todays selection of Beer"

9 ord og 4 grammatiske fejl ... det er godt nok imponerende.

Men det fik mig til at tænke nogle samtaler jeg har haft i den seneste tid med bla. kolleger - nemlig om det er fair at kræve af fx en cykelhandler, at han kan formulere sig på korrekt dansk? Jeg går mere eller mindre konsekvent aldrig i butikker, hvor indehaveren på skilte og lignende tydeliggør, at han ikke kan skrive korrekt dansk. Det drejer sig om alt fra "kartoffel" eller "at cykle" stavet forkert til forkert ejefald (på den engelske måde med apostrof+'s'). Som udgangspunkt mener jeg, at vi som kunder naturligvis kan kræve, at skilte og lignende er forfattede på korrekt dansk, da jeg mener, at det siger noget om en butiksejers lyst og evne til at yde en god service og et godt produkt. Men på den anden side argumenterede en kollega imod dette med et argument som "En ordblind kan jo være den bedste cykelsmed i verden".

Det kan han jo have ret i, men er jeg den eneste, der synes, at det betyder noget, hvordan en butik kommunikerer med mig? Er der lige lovligt analfikseret at kræve, at verdens bedste (ordblinde) cykelsmed får forfattet sine skilte af en person, der kan stave? Er det for meget at holde fast på, at vi, der kommunikerer offentligt, har et samfundsansvar i forhold til vores tekster? Dette gælder jo naturligvis ikke kun jeg som blogger, men også de førnævnte skiltemalere, aviser og tidsskrifter. Har vi med vores skriblerier ikke et ansvar for, at vi påvirker "de unge", så de lærer, at man ikke sætter 'd' i 'gjort'? På Flintholm station på Frederiksberg er der en grillkiosk, der i øjeblikket søger en ny ansat til "forfaldenne" arbejde. Helt ærligt - det er sgu ikke top-dollar!

PS: Frokosten vi spiste var i øvrigt super lækker og betjeningen var som altid (for denne restaurant) i top.