Fokus

by Jesper januar 17, 2007 11:00
Så lukkede ugebladet "Fokus" søreme - og hvilket tab. Iflg Politiken er direktør Thore Krosby citeret for at sige, at årsagen skyldes at "Tiden er tydeligevis ikke moden til, at tilstrækkeligt mange danske mænd vil have et ugeblad".

Jeg har et andet bud på årsagen: Bladet var simpelthen for dårligt. Jeg synes at kunne huske, at Michael Jeppesen fra Ekstrabladet har udtalt noget i retning af, at Fokus' artikler var så dårlige, at de fik artiklerne i pornoblade til at fremstå som kandidater til en Gavling-pris. Faktisk var han glad for, at han nu ikke længere skulle købe et pornoblad for at få de samme ligegyldige artikler - nu kunne han i stedet købe Fokus. Jeg har købt bladet et par gange, og jeg er helt enig. Mage til ligegyldige artikler skal man godt nok lede længe efter, og deres markedssegmentering har åbenbart slået helt fejl. Jeg vil umiddelbart mene, at de personer, der synes at Fokus var godt og indeholdt gode artikler, allerede i forvejen får deres behov for ligegyldighed dækket ved blade som M! og FHM ... og i disse kan man endda være heldig at se et bart bryst fra tid til anden.

Tags:

Kommentarerne er lukkede

Powered by BlogEngine.NET 1.5.0.7
Theme by Mads Kristensen | Modified by Mooglegiant