Patent-vås

by Jesper december 15, 2006 18:49

Jeg er ved at være rigtigt, grundigt træt af al polemikken omkring patenter. Det er som om mange har fået den (uigennemtænkte) holdning, at patenter på software og relaterede patenter som udgangspunkt er noget pjat - specielt uden at kunne komme med et alternativ. Selvfølgelig er der mange patenter, der er noget pjat - og der er mange patenter, der ikke burde have været udstedt - men det er blot ikke det samme som at patenter som sådan er noget skidt, for hvordan skulle virksomheder ellers beskytte deres opfindelser?

Det triste er dog, at det reelt er meget svært at skelne skidt fra kanel. Selv Ingeniøren har i dag en artikel, der omhandler et patent på løsning af det såkaldte "Travelling Salesman problem" (TSP), der i korte træk går ud på at finde den korteste vej imellem et antal punkter - fx postkasser i en by. Det er direkte pinligt at et teknisk medie som Ingeniøren så åbenbart har svært ved at hitte ud af, hvordan et patent skal læses. Artiklen lanceres med vendinger som: "Den patentbeskrevne algoritme er helt generel, og enhver, der anvender en computer til valget af den optimale rute for en sælger rundt til et antal leveringssteder, er nu hjemfalden til betaling af en afgift til Honeywell".

Som jeg læser patentet dækker det en implementering af TSP med følgende antagelser:

  • En computer skal udregne ruten
  • Implementeringen skal indkludere en genetisk algoritme
  • Implementeringen skal have polynomiel køretid (i modsætning til TSP, der som udgangspunkt er NP-svært).
Det er altså ikke alle implementeringer af TSP, der er dækkede af patentet - nej end ikke impementeringer af patentet, der inkluderer en genetisk algoritme er dækkede, hvis ikke algoritmen kan vises at have polynomiel køretid. Derudover knytter beskrivelsen af patentet algoritmen hårdt til konkrete egenskaber for genetiske metoder og inddrager disse i udregningerne.

At have fundet på en metode, der kan gøre TSP-udregninger i polymiel køretid er faktisk en ganske betragtelig forbedring af eksisterende metoder, og hvis ingen har fået patent på dette (og dermed fundet på det) tidligere er det på høje tid. Jeg kan slet ikke se problemet i at firmaet nu opnår beskyttelse for udnyttelse af den teknik, som de ganske sikkert har brugt mange penge på at udvikle.

Generelt er opfattelsen i den danske del af softwarebranchen, at softwarepatenter er et ubetinget onde ... og der er ganske rigtigt mange patenter, der ikke burde have været udstedt. Men hvis man ville ulejlige sig til at læse lige i patentansøgningen, så vil man mange gange opdage, at et patent på "et eller andet dagligdags problem" rent faktisk er så snævert defineret, at det reelt er svært at komme til at ovretræde patentet.

Tags:

Kommentarer

16-12-2006 11:00:00 #

Madsie

Sorry tobias, vi skrev vist ca. samtidig Wink

Madsie

16-12-2006 11:00:00 #

Madsie

Patenter er tænkt som en handel mellem samfundet og en opfinder.

Samfundet giver opfinderen eneret på en opfindelse i en tidsperiode, mod at opfinderen offentliggør hvordan opfindelsen virker.

Som udgangspunkt er samfundet ikke interesseret i at skabe monopoler (da det giver en ikke-optimal allokering af samfundets ressurcer), men samfundet er samtidig også interesseret i at forskning udføres af virksomhederne.

Spørgsmålet er nu om hvorvidt samfundet har gjort en god handel i det her tilfælde. At algoritmen skal eksekveres på en computer gider jeg ikke kommentere, det er for latterligt et punkt.

Heuristiske algoritmer er jo ikke noget nyt, herunder genetiske algoritmer. Blot det at påføre en kendt metode på et "nyt" problem er ikke en opfindelse i min verden. Det minder om alle de "smarte" patenter hvor man tager en kendt ting og tilføjer "på nettet".

Der har været en del store undersøgelser omkring patenters indflydelse på innovationen i smfundet, bl.a. af det amerikanske handelsministerium, og de har alle konkluderet at patenter er direkte skadelige for innovation i samfundet. Ud fra disse undersøgelser kunne man logisk konkludere at samfundet ingen interesse har i patenter. (Specielt et samfund som det danske som er letvægter i patent-verdenen, og ofte slår sig på dem, jf. vindmølle- og høreapparat-fabrikanterne.)

Madsie

16-12-2006 11:00:00 #

Tobias

Jeg har haft fornøjelsen af at studere både TSP og genetiske algoritmer på DTU omkring 1999. Det foregik i kurset Metaheuristikker i kombinatorisk optimering.

Genetiske algoritmer er en heuristik til at finde en god løsning på et problem. Genetiske algoritmer er en generel fremgangsmåde man typisk vil anvende når man vil finde gode løsninger på NP hårde problemer, som f. eks. TSP.

Det er på ingen måde noget nyt i at bruge genetiske algoritmer til at løse TSP. Det var der heller ikke i 2001.

At have fundet på en metode, der kan gøre TSP-udregninger i polymiel køretid er faktisk en ganske betragtelig forbedring af eksisterende metoder..
Ja, hvis det var hvad de havde gjort så var det en nyhed. Det ville betyde at alle NP hårde problemer kan løses i polynomiel køretid. Det vil gøre en ende på kryptering som vi kender...
Det de gør er bare at finde en god løsning i polynomiel køretid. Der er ingen garanti for at den fundne løsning er den optimale.

Tobias

17-12-2006 11:00:00 #

Jesper

Tobias,

For lige at kridte banen op, vil jeg lige gøre opmærksom på, hvor vi begge står sw-patentmæssigt: Du mener, at SW-patenter ikke er gavnlige og jeg mener, at SW-patenter er en nødvendig ting - blot at det nuværende patentsystem ikke er skruet rigtigt sammen.

Nuvel - min pointe i mit indlæg er ikke så meget møntet på, at firmaet har fået patentet på metoden til udregning af en en TSP-vej. Ej heller var det møntet på hvorvidt patentet er validt eller ej. Min kritik er møntet på, at det er blevet comme il faut (super udtryk!) at generalisere over en hel branche ud fra et givet patent. Her er et eksempel på et patent, hvor journalisten bruger patentet til at konkludere, at alle implementeringer af TSP i en computer nu er forpligtigede til at betale royalties til patentholder. Som jeg forstår patentlovgivningen dækker et patent præcist de forhold (claims), der er beskrevet i det (andre med mere træning i dette må evt træde, måske Preben?). Der er altså ikke tale om, at man fra et givet patent kan ekstrapolere frit og dermed få patentet til at dække mere end det beskrevne. Patentets beskrivelse i rækken af "claims" er så tæt knyttet til genetiske algoritmer, at jeg vil have svært ved at se, hvordan algoritmer, der ikke anvender genetiske algoritmer kan være dækkede.

Du citerer mig for at sige, at firmaet skulle "have fundet på en metode, der kan gøre TSP-udregninger i polymiel køretid". Det er naturligvis en fortalelse fra min side, for naturligvis har de ikke fundet en løsning på TSP-problemet i polynomiel tid. Som du selv siger har de fundet en algoritme, der giver en god løsning på TSP-problemet i polynomiel tid men ikke nødvendigvis den bedste løsning. Det kan naturligvis ikke være anderledes, da anvendelsen af statistiske metoder giver en approksimativ god løsning men ikke nødvendigvis den "rigtige" løsning. Hvis de havde fundet en P-løsning til et problem, der beviseligt er NP-hårdt, så ville det betyde - som du hentyder - at P=NP [0], og det er nok lige at stramme den. Til gengæld er det også liiige at strække den at konkludere, at det så vil betyde enden på kryptering, som vi kender den. Det er trods alt "kun" den kryptering, der baseres på antagelsen, at P vitterligt ikke er lig NP, der skal skrottes.

[0] Er jeg den eneste, der tænker på 3D-Homer (Halloween episode), når jeg ser udtrykket P=NP ?

Jesper

Kommentarerne er lukkede

Powered by BlogEngine.NET 1.5.0.7
Theme by Mads Kristensen | Modified by Mooglegiant