Det er ubehageligt, når politiet er nødt til at trække deres stave. Det blev senest virkeligt for mig, da jeg på
politikens hjemmeside så
filmklippet af møgungerne fra
Ungdomshuset , der ikke ville følge politiets ordre om at sætte sig ned under en demonstration. At se politiet slå løs på de unge berørte mig faktisk ret meget, for det er klart, at det ikke må være rart at blive slået med en knippel ... ligesom det heller ikke må være rart at skulle udøve denne vold imod de møgunger, der demonstrerede ude ved
Faderhuset i Rødovre.
Lad derfor dette indlæg være en opfordring til, at når politiet til en demonstration meddeler, at man skal sætte sig ned, så sætter man sig fandeme ned! Man begynder ikke at forsøge at flygte og man begynder ikke at diskutere med politiet. Ud fra videoklippet er det for mig klart, at de unge ville konfrontationen, og når de så ikke retter sig efter politiets anvisninger, så må man tage den straf, der følger med.