På
Ingeniørens hjemmeside ligger i øjeblikket en
artikel omhandlende overlevelsespotentialet for Firefox. I korte træk stiller artiklen spørgsmålstegn ved, om der er plads til alternative browsere, nu da IE7 er på vej og har gennemgået en stor forandring.
Jeg vil sige det på den måde, at der
skal være plads til alternative browsere og alternative operativsystemer. Jeg arbejdede i sin tid ved Microsoft i den periode, hvor Windows 2000 blev lanceret, og det var for mig tydeligt, at den daværende forsinkelse primært skyldtes Linux' vækst og at man ikke turde lave en "Windows98-fejl" igen - nu da en konkurrent rent faktisk fandtes. Tilsvarende har vi for nyligt kunnet se, at Firefox'es succes har tvunget Microsofts IE-udviklere på banen igen ... i øvrigt ikke andet end rimeligt, da det efterhånden var årevis siden, at der var sket noget på den front.
Monopoler og monopollignende markeder har aldrig medført andet end dårligere produkter til dyrere pris - og her er softwaremarkedet bestemt ikke nogen undtagelse. Næeh, lad os få et marked præget af sund konkurrence. Det giver flest produkter at vælge imellem og det tvinger producenterne til hele tiden at nytænke deres produkter for at blive på markedet.