For nyligt var jeg til en festlig forsamling, hvor jeg til en af de tilstedeværende bemærkede, at jeg for nyligt er holdt op med at festryge. Jeg har ellers altid røget til festlige lejligheder og arrangementer, men min kæreste fik mig overbevist om, at det ikke var så god en idé.
Det er faktisk gået overraskende godt, og i dag er jeg glad for, at jeg er holdt op.
Da vi så sidder og snakker ved bordet om det, så udbryder min sidedame pludseligt: "Det er godt du er holdt op med at ryge - det er også en dum ting at gøre" [frit efter min hukommelse].
Nuvel - jeg er faktisk en ret tilforladelig og fredelig fyr, men sådan en nedværdigende bemærkning pisser mig i dén grad af. "Lad den uden skyld kaste den største sten", var der vist engang en hippie, der sagde! ... for hvor mange af os kan sanddrueligt sige os fri for at gøre ting, der ikke er optimale i forhold til vores helbred?
En lynhurtig liste kunne indeholde:
- Kørsel uden cykelhjelm i trafikken
- Kørsel på cykel i trafikken
- Samtale i telefon under bilkørsel (som fører)
- Køre for stærkt (i bil eller på cykel)
- Køre over for "taxi-gult"
- Drikke så meget alkohol, at man får hovedpine - og dermed accellereret destruktion af hjerneceller
- Solbadning på stranden uden enten beskyttelsestøj eller korrekt solblokker
- Grillning - branket kød er kræftfremkaldende og ligeså røgen fra kullene
- Pilning ved el-installationer, som vi egentlig godt ved skal gøres af autoriseret elektriker
- Kørsel på cykel uden lys eller korrekte reflekser
(min sidedame var i øvrigt tydeligt solbrændt efter at have ligget for lang tid i solen den dag)
Hvem vil kaste den første sten?