I de sidst par dage har medierne flydt over med den seneste ikke-nyhed, nemlig historien om canadieren, der byttede en papirclips til et hus. Historien går i korte træk på, at han startede med en papirclips og hele tiden byttede til noget, der var mere værd - og ender altså så sikkert nu med at få det ønskede hus. Her på kontoret var folk over-benovede over denne ikke-event, men jeg må indrømme, at jeg ikke helt kan se det.

Historien lægger sig på jo samme hylde på mange af de andre nyheder, der ikke ville være nyheder i sig selv - hvis de ikke lige var sket på internettet. Historien på Computerworlds hjemmeside nævner da også "Million dollar homepage", men til listen kunne også føjes Save Toby og lignende "pranks".

Hvis man nu laver øvelsen at smide alt væk i nyheden, der ikke har noget med internet at gøre, så har vi følgende tilbage:

1. En mand vil gerne have et nyt hus
2. Han begynder derfor at sælge nogle ting for en pris, der er højere end hans anskaffelsespris
3. Han fortsætter denne "nyskabende" idé til han har lavet nok profit til at købe et hus.

Tilbage har vi nu altså historien om en mand, der har fået en idé, der er så gammel, at den har eksisteret siden den første hulemand så på naboens kølle og tænkte "Manner hvor er den lækker ... jeg gad vide, hvad han skal have for den". I mine øjne er idéen i øvrigt så banal, at det er overvejende sandsynligt, at en del af hans "kunder" har været med pga hype omkring event'en og ikke fordi de syntes, at hans papirclips var mere værd en en kuglepen.

Lad mig slutteligt slå fast, at jeg er fuld af glæde over disse mennesker, der kan få denne idé og få narret nok fjolser med på den ... som fx at sælge pixels på en hjemmeside. Det er selve nyhedsværdien, som jeg mener er ikke-eksisterende ... selv på en god dag.