I aftes var der
FireFox 1.5 (pre)release party i København på ølbaren i
Elmegade. De af os, der kan huske festen sidste år for version 1.0, blev nok en anelse skuffede over fremmødet, da der reelt kun var et par stykker mere end et par ludere og en lommetyv. Disse par stykker - som jeg lige genkendte - var jo Peter og jeg, Henrik Gemal og
Mortendk (jeg ved det, jeg er den vildeste name-dropper).
Det gjorde dog ikke så meget. Jeg mødte som sagt
Henrik (flinker fyr) og der blev puttet nogle lækre fadøl indenbords. Ølbaren er i øvrigt et fedt sted. Det er en no-bullshit-ølbar, hvor der er kræset for øllet og ikke så meget for omgivelserne. Fx spilles der ikke musik, og de fleste pladser er stå-pladser. Ølbaren er startet af en bekendt jeg boede på kollegium med i Lyngby, så det var også skægt at se ham igen.
Alt i alt var det en god aften ... og da den blev sluttet af med en BigMac og en QuarterPounder på Nørrebros Runddel, så kunne det næsten ikke være bedre.