Tja, jeg havde stort set ikke postet mit sidste indlæg før
Louise Frevert var i Radioavisen igen. Nu bedyrede hun, at det sandelig ikke var hende, der havde skrevet de famøse indlæg på hendes hjemmeside - hun havde blot per instinkt forsvaret dem, da de jo lå "under hendes navn".
Hmm ...
For det første:
Hvorfor var det ikke hendes instinkt at afvise nogle tekster, der omtalte muslimer som kræftceller?
For de andet:
Lugter det ikke bare en lille smule, at det nu er webmasteren, der bliver ekskluderet af
Dansk Folkeparti?
Som jeg ser hændelsesforløbet, så var det nogenlunde sådan her
- For tre uger siden udtalte Pia Kjærsgaard, at der ikke var plads til ekstreme holdninger i Dansk Folkepart.
- Herefter blev det afsløret, at Louise Frevert havde netop disse ekstreme holdninger.
- Pia Kjærsgaard bliver spurgt om hun så ikke skal ekskluderes.
- Hun svarer 'nej' ... Louise Frevert åbenbart er for stor en kanon i Dansk Folkeparti.
- Samtlige aviser stiller i dagene efter spørgsmålstegn ved troværdigheden af Pia Kjærsgaards udtalelser.
- Pludselig er det nu ikke længere Louise Frevert, der har skrevet indlæggene - det er hendes webmaster.
- Louise Freverts webmaster ekskluderes af Dansk Folkeparti.
Er det bare mig, eller stinker dette ikke af, at webmasteren er blevet ofret for at sikre Pia Kjærsgaards troværdighed?
... og hvor er
PROSA i denne sammenhæng?